Styrk din fremtid

Et skræddersyet forløb for unge med autisme og ADHD
Print brochure

Styrk din fremtid

Styrk Din Fremtid er et individuelt tilrettelagt beskæftigelsesrettet forløb for unge fra 15 år og opefter med autisme og/eller ADHD, som har behov for støtte til at komme tættere på job, uddannelse eller afklaring af fremtidige muligheder.

Forløbet tager afsæt i den unges ressourcer, forudsætninger og behov og tilrettelægges i et tempo, der skaber tryghed, stabilitet og mulighed for progression.

Styrk Din Fremtid tilbydes som et individuelt forløb og findes i to pakker på hhv. op til 2 eller 4 timer om ugen. Forløbet kan anvendes som en selvstændig indsats eller som led i et samlet beskæftigelsesrettet forløb

Indsatsen gennemføres med en fast kontaktperson og i tæt samarbejde med jobcenter og eventuelt øvrige relevante aktører. Forløbet kan fungere både som en afklarende indsats og som en forberedelse til praktik, job eller uddannelse.


Formål og mål

Formålet med Styrk Din Fremtid er at støtte den unge i at opbygge de personlige, sociale og strukturelle forudsætninger, der er nødvendige for at kunne tage næste skridt mod job eller uddannelse.

Forløbet har fokus på:

  • Øget selvforståelse og indsigt i egne ressourcer og udfordringer

  • Styrket trivsel og stabilitet i hverdagen

  • Afklaring af realistiske job- og uddannelsesmuligheder

  • Gradvis progression mod beskæftigelse eller uddannelse

Målene fastsættes individuelt og justeres løbende i dialog med den unge og rådgiver.

Tilbuddet henvender sig til borgere, der endnu ikke er klar til at deltage i en virksomhedsrettet indsats.

 


Indsatsens indhold

Indholdet tilpasses den enkelte og kan bl.a. omfatte:

  • Afklaring af ressourcer, interesser og kompetencer

  • Arbejde med struktur, planlægning og mødestabilitet

  • Samtaler om job, uddannelse og fremtidige muligheder

  • Træning af sociale og kommunikative færdigheder i relevante sammenhænge

  • Forberedelse til praktik, job eller uddannelse

  • Støtte i overgange og forandringsprocesser

  • Løbende opfølgning og justering af indsatsen

Indsatsen tilpasses den unges udvikling og behov gennem hele forløbet.


Vores tilgang

Styrk Din Fremtid bygger på en individuelt tilpasset, struktureret og tillidsbaseret tilgang med afsæt i specialiseret viden om autisme og ADHD.

Vi lægger vægt på:

  • En fast og gennemgående kontaktperson

  • Tydelige rammer og forudsigelighed

  • Små, realistiske skridt og konkrete delmål

  • Anerkendelse, respekt og inddragelse

  • Tæt samarbejde med jobcenter og øvrige samarbejdspartnere

Forløbet skal opleves som trygt, meningsfuldt og overskueligt, og dermed give den unge et solidt fundament for videre udvikling.


Pakkerne

Pakke 1 (1 mødegang om ugen):

  • Individuelle samtaler med fokus på målsætning og handleplaner
  • Støtte og vejledning om uddannelses- og jobmuligheder
  • Netværksmøder og koordinering med pårørende
  • Kontakt til skoler, virksomheder og jobcentre
  • Fokus på at identificere borgerens styrker og interesser

Pakke 2 (Op til 2 mødegange om ugen):

  • Alt fra basisforløbet
  • Praktisk støtte i hverdagen baseret på autisme- og ADHD-viden
  • Specialiserede træningsforløb i sociale kompetencer, stresshåndtering og struktur
  • Intensiv indsats for at skabe forandring og styrke selvforståelse

Kontakt os

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram