Typer af undersøgelser
Undersøgelse af IQ og vurdering af de kognitive færdigheder:
- Til undersøgelse af de kognitive færdigheder anvendes WAIS-IV. WAIS-IV er en intelligenstest som dækker alderen 16-90 år, og anses for at være den bedste indenfor vurdering af voksnes kognitive evner. WAIS-IV er den fjerde, reviderede version af testen, og dens struktur afspejler aktuel forskning og praksis.
- WAIS-IV belyser kognitive styrker og svagheder, herunder sproglige færdigheder, logisk tænkning, koncentration og hukommelse.
- En undersøgelse af de kognitive funktioner giver et solidt grundlag for forståelse af de udfordringer, man står overfor, og kan f.eks. være relevant i forhold til at afklare uddannelses– og arbejdsmuligheder.
- Under testningen er der rig mulighed for kliniske observationer af bl.a. arbejdsstrategier, relationskompetence, selvindsigt og struktureringsevner.
Undersøgelse af det adaptive færdighedsniveau (tilpasningsfærdigheder):
- Tilpasningsfærdigheder er centrale for et individs selvstændige håndtering af hverdagens almindelige krav og forventninger, og er et vigtigt fokus ved tolkning og vurdering af eventuel nedsat kognitiv funktion, og ved planlægning af tiltag til støtte for personer i deres hverdag.
- Det adaptive færdighedsniveau kan være relevant at afdække i forhold til uddannelses- og arbejdsmuligheder og kan pege på konkrete styrker og udfordringer i dagligdagen.
Kontakt os gerne for at yderligere drøftelse. Kontaktoplysningerne fremgår nedenfor.